Har du lyst til et koldt gys i sommerheden?

Så kunne det være en ide at kaste sig over Jo Nesbø's krimi 'Snemanden'.

Forsiden på denne bog fik mig til at rive den ned fra hylden. En snemand...et ellers uskyldigt fænomen...men forsidebilledet antydede at i denne roman er snemanden forbundet med onde og dystre kræfter. Lidt som i Stephen King's moderne klassiker 'Det Onde', hvor KLOVNEN er alt andet end underholdning til børnefødselsdagen.

Mød Harry Hole, vicekommisær og tillige en omvandrende kliche: fordrukken, utilpasset, fraskilt, forhutlet, etc, etc, etc. Harry bliver stillet overfor en sag, hvor en gift kvinde forsvinder samtidig med at en snemand dukker op i hendes have - en snemand som ingen i familien er ophavsmand til.

Harry Hole modtager et anonymt brev underskrevet Snemanden. Og han finder alarmerende fællestræk ved en række gamle forsvindingssager: Gifte kvinder er forsvundet samme dag, som den første sne er faldet. Gifte kvinder der alle har det til fælles, at de muligvis på et eller andet tidspunkt har gjort deres ægtemænd til hanrej.

Bogen fik det flere gange til at risle koldt af ryggen på mig og til at hoppe i sædet - lidt af en præstation når det drejer sig om en garvet krimilæser som mig, der i mange år har slugt alle de gysere og krimier jeg kunne komme i nærheden af.

At jeg så ca to trediedele henne i bogen kunne regne ud hvem morderen var, er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg har det sådan, at jeg helst vil overrumples fuldstændig når krimimordere bliver afsløret...samtidig med at det helst skal forekomme fuldkommen logisk. Et krav der ikke altid er nemt at honorere;-)

Anne